Menu

Sæsonafslutning for U17 drenge – sæson 18/19

image
10. juni 2019 kl. 21:18

U17 drenge afholdte i dag sidste træning med efterfølgende afslutning i cafeteriet. Dagen skulle have budt på kamp mod Aalborg B52, men fredag sendte de desværre afbud til kampen.

 

Kære Drenge, forældre, søskende og bedsteforældre

TAK

  • Først en kæmpe tak til jer forældre og søskende for den altid store opbakning til holdet. For kørsel til vintertræning i Hulsig, træningskampe så langt som til Aars og turneringskampe til Aalborg-området. Tak, fordi I er altid er villige til at stille op for holdet og drengene. Det varmer, at se den store opbakning. Tak for den hurtigt organisation, da vi skulle dele flyers ud i uge 8-9. Den opbakning er med til, at vi sammen kan slutte af i 2021 med en fantastisk tur i henhold til planen.
  • Tak til jer drenge for at stille op til dommertjanser i Jerupturneringen og Mini Skaw Cup. Det er forbilledligt.
  • Tak til Claus og Kåre på U15 for et godt og konstruktivt samarbejde. Lån af spillere har været nødvendigt, også i denne sæson grundet skader, karantæner m.m. Jeg har aldrig fået et nej, når jeg har spurgt om lån. Ydermere har vi på tværs af holdene afholdt CHL-aften. En super hyggelig aften, der forhåbentlig gentages henover efteråret.
  • Tak til SIK, bestyrelsen og UU. Har der været det mindste, står I altid klar med råd og støtte.
  • Tak til SIKs venner for støtte til Londonturen og andre sociale arrangementer på holdet.

 

Drenge

  • Sæsonen 2018/2019 har været en kæmpe fornøjelse. Til træning, til kamp, i bil, sociale arrangementer privat eller på stadion og ikke mindst i London.
  • Det er rigtig dejligt, at have med jer at gøre. Super at følge jeres udvikling både på og uden for banen. I er alle på hver jeres måde dejlige unge mennesker.
  • Vi havde en fantastisk tur til London, der i min verden danner grundlaget for en endnu større tur i 2021. En særlig tak til jer voksne: Kim, Kesse, Peter, Kent og Lasse, der var med. Det er lang tid siden, jeg har grinet så meget.
  • Det eneste og største minus var, at Lukundo ikke fik lov til at opleve turen. Det sørger vi for næste gang. Tusind tak til Brian og Ingibjørg for at give Lukundo en super god oplevelse til trods.
  • Sportsligt har 18/19 sæsonen været en blandet landhandel. I efteråret missede vi lige nøjagtigt Liga 2, og som det ser ud nu, slutter vi som nr. 3 efter Stidsholt og Storvorde.
  • Jeg er rigtig godt tilfreds med træningsniveauet hen over året. Jeg ved, at der vil været afbud grundet kørekort, arbejde, lektier, studieturer, skader m.m. Det er en præmis vi må og skal acceptere, for at få enderne til at mødes og holdet til at fungere. Det er klart, at det påvirker intensitetsniveauet på træningsbanen, og det kan være frustrerende.

For mig er det vigtigste, at I altid møder i godt humør til træning - og det gør I, og at ikke mindst kærligheden og lysten til fodbolden er i fokus. 

  • Fischer – selvom året er brugt på Aabybro efterskole har du været med til stort set alle kampe og altid meldt dig klar. Taget bussen ind til Aalborg for at blive hentet og kørt til kamp. Det er forbilledligt og meget prisværdigt.
  • Damse har været skadet siden Skaw Cup 18 og har været igennem flere operationer og genoptræningsprogram. Som skadet kan man godt føle sig en mindre del af holdet, men det er du bestemt ikke. Det er fantastisk at se dig til vores hjemmekampe, på sidelinjen og i boksen. Tusind tak til dig Damse for din udholdenhed. Vi glæder os alle til at se dig på banen igen - om det bliver i 19 eller 20 må tiden vise.
  • Tobias, der til dagligt hører til på U15 holdet, har været med os her i foråret. Han har været til stort set alle træninger og kampe. Du har haft en fantastisk udvikling på banen, og du er altid meget positiv til træning. I kampene er du blev pisket af sted i angrebet eller på højrekanten - sågar på højre back har du vikarieret. Du har klaret det utroligt godt. Giv dig selv et klap på skulderen.
  • Patrick har fået debut på 1. holdet, serie 2 og spillet stort set alle kampe med dem her i efteråret med mange flotte indsatsser med både mål og assist. Det er virkelig imponerende og super super flot. Fantastisk godt gået.
  • Tre spillere valgte at stoppe til forårs start. Det er aldrig rart som træner, når en spiller stopper, men man er nødt til at acceptere det og komme videre. Vi har som hold rykket endnu tættere sammen og klaret, især foråret, fantastisk. I har, med stort set ingen afbud til kampene, fået fodbolden passet ind i jeres program, og det sætter jeg utrolig stor pris på. Det viser også mig, at I ønsker fodbolden og prioriterer den. Tak for det.
  • Vi har midt på forårssæsonen fået tilgang af tre nye spillere, som ønsker at være en del af holdet. Christoffer, Andreas og Mathias er alle begyndt, og jeg håber rigtig meget, at I har lyst til at fortsætte. Det har været en fornøjelse at se jer på stadion.

 

Årets positive udvikling på holdet.

  • Prisen gives til en spiller, der har gjort et kæmpe fremskridt i år. Han har udviklet sig rigtig meget i min tid som træner. En spiller med en meget kontinuerlig træningsindsats. En meget ærgerrig spiller, der selv, når vi ikke træner, selvtræner på stadion. Hans træningsindsats har været upåklagelig. Jeg oplever en spiller, der virkelig har taget et kæmpe ansvar i år - både på og uden for banen. En seriøs indstilling til fodbolden, sit hold, sine holdkammerater og sin klub, der virkelig kommer til udtryk ved en lysende modenhed. I foråret har han i de fleste kampe indtaget en anden position end før, og det har i mine øjne kun udviklet ham endnu mere. Ydermere er han bare en super fyr. Så årets positive udvikling går i år til Alexander Strauss. Stort tillykke.

Årets spiller

  • Prisen Årets spiller går selvsagt til vores bedste spiller i løbet af året. Han spiller med en jernvilje, som han har vist sæsonen igennem, og han har gået forrest på holdet. Han vil vinde for hver en pris og sætter ekstremt store forventninger til sig selv, sine medspillere og sin træner (nogle gange også dommeren) både til træning og i kamp. Samtidig er han en spiller, som vil det bedste for sit hold og sine holdkammerater. En spiller som er modnet, ikke kun som spiller i år, men også som menneske uden for banen. Under det måske til tider hårde ydre findes et yderst empatisk og rart menneske. Han er og har sæsonen igennem været et BÆST på banen. Årets spiller sæson 18/19 er Kasper Nielsen. Stort tillykke.

I uge 29 går det igen løs til Skaw Cup. Endnu engang tak for et super godt år drenge.

Bedste Hilsner

Ulrich

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig.
Læs vores cookie- og privatlivspolitik