Menu

Sejr i første træningskamp

image
30. juli 2019 kl. 22:10

Strandby Turneringen
Serie 2
Skagen IK - SHI 1-0
Målscorer: Mathias Uggerholt Sørensen

Første træningskamp til den kommende sæson + pokal gyser mod Thisted. En kamp som blev spillet under forhold som gjorde at spillerne ikke skulle bevæge sig meget for at svede.

Første halvleg startede fornuftigt og Skagen gjorde sig umage med at gøre spillet simpelt og skabe en god organisation. Det lykkedes godt og fik hurtigt SHI spillerne til at opgive det fine fodboldspil. De fik aldrig spillet sig helt igennem og det var tydeligt et irritationsmoment for SHI. Samtidig blev Skagen mere og mere farlige på vores omstillinger hvor vi havde 2 hurtige folk på toppen i Mathias Munk Nielsen og Mathias Uggerholt Sørensen. De blev ved med at presse på for at finde en løs bold og lave en omstilling højt på banen. Trods god 1. halvleg forblev stillingen 0-0 ved pausefløjt.

Anden halvleg startede med vi fik justeret lidt på tingene for at finde flere omstillinger. Og det lykkedes - pludselig opfanger Mathias Uggerholt Sørensen en svag aflevering fra SHI forsvaret og han kvitterer med flot tunnel på keeper efter hårdt arbejde. God start for Skagens topscorer sidste sæson. Derefter blev kampen meget lige og kom ikke så mange veje. De sidste 15 min var hårdt arbejde med få kræfter tilbage, men det var vilkårne for begge hold. En varm eftermiddag sluttede 1-0 til Skagen og en dejlig start på træningskampene var det helt sikkert.

I dagens kamp var der også debut til 3 spillere.
Hisham Mohammed
Kasper D. Nielsen
Alexander Strauss

Ingen tvivl om de unge drenge var klar til at tage kampen op - rigtig god arbejdsindsats af drengene!
Dejligt at se unge folk der virkelig vil være med og at U. Kjærs arbejde med de unge folk giver pote.
👏👏👏

Tak for støtten til de Skagensfolk som havde taget turen 🙏

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig.
Læs vores cookie- og privatlivspolitik