Menu

Ny pris så dagens lys på årets generalforsamling

image
09. oktober 2020 kl. 17:34

En ny pris så dagens lys ved årets generalforsamling: Initiativprisen

Formandens ord:

Denne pris har set dagens lys for at hylde en gruppe mennesker, der har taget initiativ til at skabe en ny kultur omkring Skagen Idræts Klub og Cups, som er med til at sætte fokus på gode sportslige oplevelser for børn og unge, der endnu ikke har nået en alder, hvor de kan deltage i vores mangeårige Skaw Cup.

Ideen til at skabe en cup for de yngste blev til efter et besøg ved en stor cup i Randers, hvor Skagen vandt begge rækker. Henrik HA og Tina blev på hjemturen enige om, at kunne det laves i Randers – kunne det også laves i Skagen – bare bedre. Henrik Bech blev koblet på – og som ved alt andet Bech rører ved, gik han til opgaven med krum hals. Opgaverne blev fordelt således HA tog sig af det økonomiske og Bech det praktiske. Der var også enighed om, at alle hold ned til 4. pladsen skulle have en fin pokal med hjem – det var et flot syn med hele 600 pokaler opstillet på Skagen Stadion til det første Mini Skaw Cup, hvor også børnechampagnepropperne sprang.

Afviklingen af et sådant arrangement kan kun udføres, hvis man har gode sponsorere samt en masse frivillige – det har vi heldigvis haft siden start.

Arbejdsgruppen bag MSC består i dag af Henrik HA, Henrik Bech, Kim Andersen, Lars Uldal og Jesper Lundholm, der alle yder en kæmpe indsats for MSC, Skagen Idræts Klub og alle de fodboldglade børn, der nyder godt af en godt tilrettelagt cup.

Derfor vil klubbens bestyrelse, med stor glæde, overrække hele arbejdsgruppen bag MSC den første initiativpris. Vi har stor respekt for det arbejde I udfører, og de mange timer I derigennem bruger for klubben. Med prisen følger et gavekort på 5000 kr., som I kan bruge på en hyggelig aften sammen med jeres fruer, som vi ved, også giver timer til klubben, når de skal undvære jer😊

Stort tillykke og tak!

 

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig.
Læs vores cookie- og privatlivspolitik