|
| Serie 3 holdt åbent hus. SIK Nyheder 16. maj 2011 - 21:16 af: Michael Skinderhede Nielsen Lørdagens hjemmekamp imod rækkens nr. 3, Tornby var et ekstremt vigtigt opgør for Skagens serie 3 hold. Der skulle gerne indkasseres 3 point for at holde trit med de øvrige nedrykningskandidater i rækken.
Men allerede i det 9 min. skulle der vise sig en tendens, som holdt vand i resten af kampen. Ejendomsmægler Anders Nygaard og co. i Skagboernes bagerste ejendomskæde, havde besluttet at tidsrummet fra kl. 14.00 til 15.15 var et passende tidspunkt at holde et åbent hus arrangement på Spar Nord Arena i Skagen. En tilsyneladende ufarlig bold blev spillet fra Anders Nygaard direkte til en Tornby spiller og denne synes at det var en vældig pæn gestus og kvitterede med at bringe gæsterne foran med 0-1. Skagen holdet havde dog også masser at byde på oppe i front, hvor Peter Vang og Brian Strauss havde god plads at boltre sig på. Efter 17 min. kunne Brian Strauss sende et indlæg ind til Peter Vang, men et hovedstød strøg lige udenom mål. Der lå dog et Skagen mål i den regntunge luft over Spar Nord Arena, da hjemmeholdet nu helt og holdent havde påtaget sig værtsrollen på "Åbent Hus" arrangementet og styrede løjerne med hård hånd. Efter en god afslutning af Peter Vang i det 19. min. kom så den fortjente udligning i det efterfølgende angreb. En godt spillende Dennis Larsen kunne finde Peter Vang og denne gang blev der ikke svigtet. Udligningen til 1-1 havde midlertidigt sat en stopper for hjemmeholdets gæstfrihed. Men Mægler Anders Nygaard insisterede hårdnakket på, at dette "Åbent hus" arrangement skulle løbe af stablen netop i dette tidsrum. Så i det 24. min. blev en ny fejlaflevering med kyshånd modtaget af en Tornby spiller og igen blev invitationen hjerteligt modtaget og alene med Theis Jørgensen i Skagen målet var det en smal sag at sende bolden i mål til 1-2. Gæsterne fra Tornby hyggede sig virkelig over denne gave regn fra Skagens bagerste kæde. Oppe i front havde Skagens angrebs duo dog ikke mistet party lysten, men forsatte med at skabe store chancer. Efter den ½ time blev Brian Strauss spillet fri og efter en solo tur over en kvart banelængde, kunne han via den ene stolpe udligne til 2-2. Festen i begge ender varede ved. Min. efter havde gæsterne igen en fri løber, men denne gang fik Casper Mosberg nået ned og fik reddet på stregen og begge hold kunne gå til pause med en ligelig fordeling af mål. Selv Sander Sipkop Harald Pålsen på 2 år som sad på volden og legede med sin blikspand kunne se, hvad der skulle til i 2. halvleg for at hive de 3 vigtige point hjem i de sidste 45 min. Ikke flere foræringer. Ikke flere "Åbent Hus" arrangementer og så skulle Skagens velfungerende angreb nok stå for de nødvendige scoringer i den sidste ende. Men efter kun 11 min. spil af 2. halvleg blev Skagen holdet ramt af, hvad der skulle vise sig at være et fatalt tyndt gult kort til Casper Mosberg. 3 min. senere kunne gæsterne nemlig bringe sig på 2-3 og efter at Lars Thiessen havde reddet på stregen i det 17. min., kunne Tornby bringe sig på 2-4 i det 19 min. Da man efter denne kolde spand vand i hovedet igen var blevet fuldtallig, blev der atter produceret kæmpe chancer hos Skagen holdet. Strauss og Vang havde flere ture igennem på dette tidspunkt, hvor en reducering igen kunne bringe spænding ind i kampen, men det var som om, at gassen og gejsten var gået af ballonen og i det sidste kvarter var der nærmest tale om et afdansningsbal, hvor hjemmeholdet havde givet fortabt. 2-5 og 2-6 målet i det 29. og 40. min. var bare kosmetisk med til at understrege, at det blev en dag, hvor gæsterne fra Tornby fik lov til at hygge sig rigtig meget på Spar Nord Arena i Skagen. Skagboerne derimod skal nu til at passe endog rigtig meget på, hvis man ikke næste sæson skal ?hygge? sig en række længere nede. Man har nu hele 6 point op til den rigtige side af nedrykningsstregen. |  Man of the match: Dennis Larsen. | |  Peter Vangs store hovedstødschance i kampens 17. min. | |  Vangs udligning til 1-1 2 min. senere. | Med venlig hilsen
Jan Ole Skatka LKB-CUP 2012 fortsætter (opdateret)19-05-2012 10:41:00 Efter en tur i Fårup Sommerland fredag skulle SIKs U13-Piger i dag lørdag fortsætte kampene i cuppen. Efter de første 2 kampe i torsdags ligger pigerne til at spille semifinale men lørdag morgens kamp mod Hadsten skulle vise om pigerne skulle blive nr. 1 eller 2 i deres pulje. LKB-CUP 2012 er i gang17-05-2012 18:23:00 For 3. år i træk deltager SIK med pigehold til LKB-CUP. Det er i år 32. gang der afholdes LKB-CUP i Gistrup syd for Aalborg som hvert år ligger i forbindelse med Kr. Himmelfart i år fra 17. - 20. maj. Ved indmarchen hvor alle 2500 spillere samledes på stadion var der taler, garder-musik og flag fra Tyskland, Norge og Danmark gik til tops i flagstængerne, mens de respektive nationalsange blev afspillet. Sponsorer til Brøndby kampen.14-05-2012 20:01:00 For at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at arrangerer en 25 års jubilæums-/revanchekamp mod Brøndby IF har klubben været ude for at sælge reklametrøjer, pølsebilletter og kampsponsorat. Sejr til U13 Piger14-05-2012 19:34:00 Med træner på ferie og Kåre og Morten på sidelinien som "substitutter" kunne U13 Piger, selvom der var afbud fra førstevalg på målmands posten, sikre sig en sejr på 4 - 1 over Vraa/Børglum i en spændende kamp. Konfirmationer06-05-2012 09:33:00 Der har over weekenden været en del konfirmationer i Skagen. Vi har både haft spillere der er blevet konfirmeret og spilleres søskende. | 
 
 
 |