SIK Nyheder
7. september 2011 - 21:30 af: Michael Skinderhede Nielsen
Mandag aften d. 5. september kunne Skagen Idræts Klub i samarbejde med DBU endnu engang byde velkommen til Pigeraketten på SPAR NORD ARENA. Vejret var ikke ligefrem med arrangørerne men de aller sejeste piger i Skagen mellem 6 - 12 år havde taget fornuftigt tøj på og deltog i løjerne.
Selvom det lige før starten på Pigeraketten så ud til at der igen skule blive en solbeskinnet Pigeraket i Skagen begyndte det at blæse og regne lige før start. Måske derfor var der kun 29 piger som havde valgt at bruge 3 timer på SPAR NORD ARENA sammen med 12 friske astronauter og en oplagt DBU astronaut. Bruno havde helt styr på hjælpere og piger så de alle kunne gå hjem en del rigere på oplevelser.
SIK´s tovholdere på arrengementet, Gitte og Janne, synes selvom 29 ikke lyder af mange at de 15 som aldrig havde spillet fordbold før var rigtig flot. De håber at nogle af dem vil møde op til en eller flere af de efterfølgende træningsaftener.
Pigerne fik udover vand fra oven en tur rundt på 9 planeter hvor der skulle løses opgaver. Hver gang der var rejse fra en planet til en anden var der gulerødder som var sponseret af vores lokale Rema1000-mand, Rasmus.
Der blev taget en del billeder under arrangementet. De kan ses under "Galleri".