Skagen Magic har en stamme på godt 20 skagboer, der har dannet en klub i Århus. Langt de fleste spillere har en fortid i SIK. Til dagligt spiller klubben i serie 6. Det er dog det sociale fællesskab, der er det vigtigste i klubben. Skagen Magic har sammen med deres hovedsponsor, Nordjyske Bank, arrangeret denne træningskamp for at fastholde Magic-spillernes tilknytning til barndomsklubben SIK.
- Vi er rigtig glade for, at vi kan arrangere denne venskabskamp for tredje år i træk. Det viser, at både spillere og tilskuere har nydt kampene i både 2009 og 2010. De to første år har der været stor opbakning fra de lokale, og det håber vi også, at der vil være i år, siger formand for FC Skagen Magic Dan Larsen og fortsætter:
- Vi vil gerne sende en stor tak til Skagen Idræts Klub og Nordjyske Bank, der har gjort kampen mulig. Vi håber at kunne levere en god kamp og skabe en god opvarmning til aftenens udskejelser under festivalen. Vi håber selvfølgelig, at mange skagboer møder op på stadion og bakker op om arrangementet.
Kampen spilles på Skagen Stadion kl. 13.00 lørdag den 2. juli. Alle er velkomne. Der sælges ikke øl eller vand på stadion, men det må gerne medbringes. Man kan se meget mere om FC Skagen Magic på deres hjemmeside www.fcsm.dk.
For yderligere kommentarer eller spørgsmål kontakt:
Dan Larsen
Formand FC Skagen Magic
Tlf.: 22254925