skagen

Meriterende sejr til Skagen

SIK Nyheder
9. maj 2011 - 22:15 af: Michael Skinderhede Nielsen

Lørdag eftermiddag på Skagen Stadion - Spar Nord Arena, bød på et spændende opgør mellem rækkens stærke tophold Holstebro og værterne fra Skagen. Holstebro havde ikke tabt siden august 2010 og var ubesejrede i 20 kampe i træk. Heldigvis blev denne stime brudt i lørdags.

Kampen startede med et flot spillende gæstemandskab som virkelig spillede nydelig fodbold. Holstebro angreb fra start af, hvorimod Skagen indtog en lidt mere afventende position. I kampens indledende fase var Holstebro "næsvise" flere gange og Skagen havde tilsvarende nogle giftige kontraløb. Til trods for et livligt opgør skulle vi hen til kampens 42. minut før den første scoring faldt. Nikolai Bech fra Holstebro sparkede utageligt bolden i nettet fra godt 20 meters afstand. 0-1 i gæsternes favør kort før halvleg var en "kold spand vand" at få i hovedet for et ellers fint spillende skagenmandskab.
I pausen var såvel spillere som træner enige om at fortsætte de positive takter, så skulle belønningen nok komme. Belønningen kom hurtigere end vi havde turde tro på. Efter blot 17 sekunder af anden halvleg bragte netop indskiftede Ole Larsen Skagen på måltavlen. Kasper Sørensen vinder en hovedstødsduel med Holstebro forsvarer og header bolden på tværs. Ole Larsen kommer stormende til fra sin position på højre kant. Ole header bolden forbi gæsternes målmand til udligning 1-1. En drømmestart af dimensioner. Fra dette tidspunkt var kampen pludselig en ganske anden. Skagen tog mere og mere initiativ og spillede virkelig nydelig fodbold i perioder. Det ene flotte angreb afløste det andet. Holstebro har et enkelt virkelig godt angreb i anden halvleg men heldigvis manglede træfsikkerheden. I kampens 77. minut falder afgørelsen. Kaspar Andersen sparker et hjørnespark ind bagerst i feltet. Holstebros målmand taber bolden hårdt presset. Lynhurtigt opfatter Mikael Andersen situationen. Mikael sparker bolden fladt i kassen ved bagerste stolpe. 2-1 til Skagen var en realitet.

3 points mod det ubestridte tophold var virkelig fornemt af skawboerne. En virkelig god kamp af holdet. Ikke mindst var det af stor betydning for målmand Henrik Andersen som rundede en "milepæl" i dagens kamp. Hernik spillede sin kamp nummer firehundredeogfemtifire, ja nemlig 454 kampe. Ganske imponerende rekord som Henrik har brugt 20 seniorsæsoner til at opnå. Henrik slog den tidligere måltyv på førsteholdet Jesper Andersens rekord på 453 kampe.


Nuværende og tidligere indehave af klubrekort,
Henrik Andersen 454 og Jesper Andersen 453 kampe.


Generelt spillede hele holdet tæt på topniveauet idag, og de 3 points bragte holdet op på totalt 13 af slagsen, hvilket pt. giver en 2. plads i rækken efter netop Holstebro.

Kampen bragte holdene halvvejs igennem turneringen, og næste weekend skal Skagen til Silkeborg som vi spillede uafgjort 1-1 med i premieren på hjemmebane. En tæt og svær, men absolut ikke umulig opgave venter forude.
Sportslig hilsen
Jesper Nielsen
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
LKB-CUP 2012 fortsætter (opdateret)
19-05-2012 10:41:00
Efter en tur i Fårup Sommerland fredag skulle SIKs U13-Piger i dag lørdag fortsætte kampene i cuppen. Efter de første 2 kampe i torsdags ligger pigerne til at spille semifinale men lørdag morgens kamp mod Hadsten skulle vise om pigerne skulle blive nr. 1 eller 2 i deres pulje.
0
LKB-CUP 2012 er i gang
17-05-2012 18:23:00
For 3. år i træk deltager SIK med pigehold til LKB-CUP. Det er i år 32. gang der afholdes LKB-CUP i Gistrup syd for Aalborg som hvert år ligger i forbindelse med Kr. Himmelfart i år fra 17. - 20. maj. Ved indmarchen hvor alle 2500 spillere samledes på stadion var der taler, garder-musik og flag fra Tyskland, Norge og Danmark gik til tops i flagstængerne, mens de respektive nationalsange blev afspillet.
0
Sponsorer til Brøndby kampen.
14-05-2012 20:01:00
For at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at arrangerer en 25 års jubilæums-/revanchekamp mod Brøndby IF har klubben været ude for at sælge reklametrøjer, pølsebilletter og kampsponsorat.
0
Sejr til U13 Piger
14-05-2012 19:34:00
Med træner på ferie og Kåre og Morten på sidelinien som "substitutter" kunne U13 Piger, selvom der var afbud fra førstevalg på målmands posten, sikre sig en sejr på 4 - 1 over Vraa/Børglum i en spændende kamp.
0
Konfirmationer
06-05-2012 09:33:00
Der har over weekenden været en del konfirmationer i Skagen. Vi har både haft spillere der er blevet konfirmeret og spilleres søskende.
0
Hovedsponsor
Spar Nord Bank

Hjemmesidesponsor


Tøjsponsor


 
Bliv medlem af
SIK´s Venner
Støt SIK´s Venner
-de støtter ungdomsarbejdet i SIK.
 
Målsponsor
i SIK
Mål-sponsor
Bliv målsponsor i SIK. Læs mere...
 
Spar Nord
Spar Nord
- med på sidelinien når SIK spiller bold.
 
Hjertestarter
Trygfonden
Hjertestarter
Vi er en del af hjertestarter netværket
 
Støt SIK -
Danske Spil
Danske Spil
- Hvis du alligevel spiller kan du støtte SIK når du gør det. Se hvrodan her.
 
Støt SIK
- ForeningsEl
ForeningsEl
Støt SIK hver gang du tænder på kontakten
 
Mød SIK
på facebook
Facebook
Skagen Idræts Klubs officielle facebookside.
 
Skaw Cup
Skaw Cup
Klubbens samarbejds-
partner i Skaw Cup.