|
| Jyllandsseriestatus bibeholdt efter bundbrag SIK Nyheder 8. november 2011 - 16:20 af: Michael Skinderhede Nielsen Søndag eftermiddag var Spar Nord Arena scenen, hvor nedrykningsslaget mellem Skagen IK og Thisted skulle afgøres. Lad mig sige med det samme, at kampen på ingen måde blev en skønhedsåbenbaring. Kampen endte uafgjort 0-0 efter et forløb som var mere spændende end man kunne forestille sig på forhånd. Inden kampen var det afgjort, at Skagen kunne "nøjes med" uafgjort og at modstanderne fra Thisted skulle vinde for at overleve. Thisted lagde et tungt pres på Skagen fra første fløjt. Thisted havde et på dagen superstærkt mandskab til rådighed. Thisted havde i startopstillingen fire spillere som havde adskillige divisionskampe på bagen i indeværende sæson. De var i dagens anledning spilleberettiget på 2. holdet i Jyllandsserien.
Vi havde til dagens kamp nok engang måtte "ryste posen" for at finde 14 mand med kompetence til at få points, som ikke var ramt af skader. Skaderne har været en slem følgesvend for Skagen IK i efteråret 2011.
Allerede efter 10 minutters spil afviste veterankeeper Henrik Andersen for første gang en Thistedspiller. Alene med Henrik fik Thistedspilleren afsluttet så Henrik med stor sikkerhed kunne afværge. Kort efter var den gal igen. Henrik reddede formidabelt en "fri header" fra nært hold. Fantastisk reaktion af "en gammel mand". Super målmandsspil. Midt i halvlegen har vi vores første reelle afslutning ved Kasper Sørensen som gik over mål.
Pausestillingen var 0-0. Straks fra anden halvlegs start blev vi presset tilbage igen. Heldigvis spillede hele Skagens hold med stort figtherhjerte. Alle mand kæmpede alt hvad de havde lært. Tommy Fuglsang udgik i starten af anden halvleg med skadesproblemer. Derefter blev trykket endnu mere intensiveret mod vort mål. Hver gang Thisted var nærgående blev de presset af en Skagenspiller, eller som sidste udvej stoppet af Henrik Andersens imponerende målmandsspil. Dommeren valgte at
"forlænge kampen" med 5 minutter. Ikke lige det vi havde brug for. En fantastisk vilje bar skawboerne igennem de sidste minutter af kampen.
I kampens 95. minut lød dommerens fløjte for sidste gang. En flok udmattede skawboer kunne række armene jublende i vejret.
Jyllandseriestatus i 2012 var hermed bibeholdt. Udtrykket "målet helliger midlet" må være rammende om indsatsen. Kønt var det på ingen måde. Spillet var fantasiløst og stift, men netop derfor var det herligt, at alle "smøgede ærmerne op" og arbejdede kollektivt.
Nu venter en fodboldpause, hvor vi vil fokusere på at få de skadesramte spillere klar igen, samt få arbejdet med den fysiske grundform i vintermånederne uden bold. Så er vi forhåbentlig klar til et spændende forår i Jyllandsserie 2 i 2012.
Jesper Nielsen | LKB-CUP 2012 fortsætter (opdateret)19-05-2012 10:41:00 Efter en tur i Fårup Sommerland fredag skulle SIKs U13-Piger i dag lørdag fortsætte kampene i cuppen. Efter de første 2 kampe i torsdags ligger pigerne til at spille semifinale men lørdag morgens kamp mod Hadsten skulle vise om pigerne skulle blive nr. 1 eller 2 i deres pulje. LKB-CUP 2012 er i gang17-05-2012 18:23:00 For 3. år i træk deltager SIK med pigehold til LKB-CUP. Det er i år 32. gang der afholdes LKB-CUP i Gistrup syd for Aalborg som hvert år ligger i forbindelse med Kr. Himmelfart i år fra 17. - 20. maj. Ved indmarchen hvor alle 2500 spillere samledes på stadion var der taler, garder-musik og flag fra Tyskland, Norge og Danmark gik til tops i flagstængerne, mens de respektive nationalsange blev afspillet. Sponsorer til Brøndby kampen.14-05-2012 20:01:00 For at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at arrangerer en 25 års jubilæums-/revanchekamp mod Brøndby IF har klubben været ude for at sælge reklametrøjer, pølsebilletter og kampsponsorat. Sejr til U13 Piger14-05-2012 19:34:00 Med træner på ferie og Kåre og Morten på sidelinien som "substitutter" kunne U13 Piger, selvom der var afbud fra førstevalg på målmands posten, sikre sig en sejr på 4 - 1 over Vraa/Børglum i en spændende kamp. Konfirmationer06-05-2012 09:33:00 Der har over weekenden været en del konfirmationer i Skagen. Vi har både haft spillere der er blevet konfirmeret og spilleres søskende. | 
 
 
 |