skagen

Ingen (Len)dumheder denne gang.

SIK Nyheder
27. september 2011 - 17:10 af: Michael Skinderhede Nielsen

Der var lagt op til en ordentlig gang revanche på Spar Nord Arena i Skagen, for S.I.K.`s serie 4.1 mandskab. Gæsterne var 1. holdet fra Lendum og det første møde de to hold imellem, vil der garanteret blive talt om meget længe i fodboldkredse.

Skagboerne kom legende let foran med 0-3 efter kun 7 min. og tabte kampen på græsset alligevel.

Sådan en situation ønsker ingen fodboldhold at befinde sig i og det skulle understreges på det kraftigste denne lørdag på Spar Nord Arena.

Modstanderen kunne berolige Skagboerne med, at det overhovedet ikke blev et tema, fordi de under ingen omstændigheder have tænkt sig, at lade hjemmeholdet komme foran med 3 mål igen.

Men allerede i det 2. min. måtte dommeren dømme straffespark til Skagboerne og det omsatte Peter Vang sikkert til en hurtig 1-0 føring.

Rasmus ”Razzer” var kommet på græs igen med fuld spilletid efter endt barsel og bleskift. Pandebåndet var blevet justeret og strammet op, så der var grobund for en hæderlig indsats af den ”tidligere” talentfulde spiller.

I kampens 19. min. kunne ”Razzer” sparke et hjørnespark ind til Anders Nygaard, men dennes hovedstød måtte melde hus forbi og prelle af imod stolpen.

6 min. senere kunne ejendomsmægler Anders Nygaard igen stige til vejrs med hav kig og målet i sigte og denne gang fandt bolden vej til nettet. Dommeren behøvede dog ikke at have EDC brillen på for at C, Nygaard havde haft en arm i ryggen på sin modstander.

Mulighederne kom som på samlebånd og efter 31 min. havde Mads M. Pedersen en gylden mulighed for at score det forløsende 2. mål.

Selvom det var med en massiv overvægt i spil og chancer til hjemmeholdet, var det ikke med en tryg følelse kun at være i front med et enkelt mål.

På grund af et par afbud stillede man med en helt ny forsvarsformation og hvordan den ville gebærde sig under et eventuelt pres, var en ubekendt faktor der også kun give en del uro i krop og sjæl.

Men Peter Vang holdt heldigvis for Skagboerne legetime på blå stue i den sidste fase af kampen og det fik Rasmus Andersen et pænt udbytte af. Efter en del chatten med bolden kunne Peter Vang sende en følt aflevering af sted til Rasmus Andersen og han kunne krone en opløftende indsats med den vigtige scoring til 2-0.

6 min. senere kunne Peter Vang dele sol og vind lige imellem holdets 2 brødre. Denne gang var det storebror Kaspar Andersen, der kunne nyde godt af Vangs ”legehumør” og Kaspar kunne bringe Skagboerne foran med 3-0 før der var tid til pause.

Bemærkningen straks fra 2. halvlegs start af, skulle selvfølgelig komme fra gæsterne fra Lendum. ”Vi gør bare som sidst og henter deres 3 måls føring.”

Der var dog ingen indikation fra hjemmeholdets side af, at der skulle dummes sig igen.

Allerede i halvlegens 2. min. måtte Mads M. Pedersen se sit brag af et forsøg prelle af imod stolpen.

Brian Strauss var efter endt ferie kommet på banen til 2. halvleg og han begyndte også at ville lege med i Skagboernes store overvægt. Overvægt i form af meget spil på banen, forstås.

I kampens 71. min. måtte han dog stå model til en kæmpe afbrænder, men allerede min. efter var der bingo banko i Lendum pladen og efter en solo tur over en halv banedel, kunne han sende bolden i nettet til 4-0.

Med et kvarter igen kunne Rasmus ”Razzer” sende bolden i nettet til 5-0 efter et flot mål der nærmest var en ”Oscar” værd.

Lendum havde til al held opgivet at hente Skagboernes føring og det var spil til et mål i den sidste fase af kampen.

I kampens næstsidste min. kom 3 Skagboer alene af sted med kun Lendums målmand som forhindring. Det blev Peter Vang der med et flot loop over målmanden kunne afslutte Skagboernes målfest med 6-0 målet.

Det var dog ikke helt over endnu, idet gæsternes i kampens 90. min. fik tilkendt et straffespark som blev udnyttet til slutfacit 6-1 til Skagen holdet.


Dommerens fløjte har lydt for straffespark.


Nygaard med nr. 3 header på stolpen i det 19. min.


Nygaard har denne gang headet bolden i mål, men nr. 7 fra Lendum
brokker sig og får sit frispark.


Kampens spiller: Lasse Bruun.

Med venlig hilsen
Jan Ole Skatka

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
LKB-CUP 2012 fortsætter (opdateret)
19-05-2012 10:41:00
Efter en tur i Fårup Sommerland fredag skulle SIKs U13-Piger i dag lørdag fortsætte kampene i cuppen. Efter de første 2 kampe i torsdags ligger pigerne til at spille semifinale men lørdag morgens kamp mod Hadsten skulle vise om pigerne skulle blive nr. 1 eller 2 i deres pulje.
0
LKB-CUP 2012 er i gang
17-05-2012 18:23:00
For 3. år i træk deltager SIK med pigehold til LKB-CUP. Det er i år 32. gang der afholdes LKB-CUP i Gistrup syd for Aalborg som hvert år ligger i forbindelse med Kr. Himmelfart i år fra 17. - 20. maj. Ved indmarchen hvor alle 2500 spillere samledes på stadion var der taler, garder-musik og flag fra Tyskland, Norge og Danmark gik til tops i flagstængerne, mens de respektive nationalsange blev afspillet.
0
Sponsorer til Brøndby kampen.
14-05-2012 20:01:00
For at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at arrangerer en 25 års jubilæums-/revanchekamp mod Brøndby IF har klubben været ude for at sælge reklametrøjer, pølsebilletter og kampsponsorat.
0
Sejr til U13 Piger
14-05-2012 19:34:00
Med træner på ferie og Kåre og Morten på sidelinien som "substitutter" kunne U13 Piger, selvom der var afbud fra førstevalg på målmands posten, sikre sig en sejr på 4 - 1 over Vraa/Børglum i en spændende kamp.
0
Konfirmationer
06-05-2012 09:33:00
Der har over weekenden været en del konfirmationer i Skagen. Vi har både haft spillere der er blevet konfirmeret og spilleres søskende.
0
Hovedsponsor
Spar Nord Bank

Hjemmesidesponsor


Tøjsponsor


 
Bliv medlem af
SIK´s Venner
Støt SIK´s Venner
-de støtter ungdomsarbejdet i SIK.
 
Målsponsor
i SIK
Mål-sponsor
Bliv målsponsor i SIK. Læs mere...
 
Spar Nord
Spar Nord
- med på sidelinien når SIK spiller bold.
 
Hjertestarter
Trygfonden
Hjertestarter
Vi er en del af hjertestarter netværket
 
Støt SIK -
Danske Spil
Danske Spil
- Hvis du alligevel spiller kan du støtte SIK når du gør det. Se hvrodan her.
 
Støt SIK
- ForeningsEl
ForeningsEl
Støt SIK hver gang du tænder på kontakten
 
Mød SIK
på facebook
Facebook
Skagen Idræts Klubs officielle facebookside.
 
Skaw Cup
Skaw Cup
Klubbens samarbejds-
partner i Skaw Cup.