skagen

God fangst imod Hirtshals.

SIK Nyheder
9. maj 2011 - 08:27 af: Michael Skinderhede Nielsen

Det var meget tæt på sidste udkald for Skagens serie 3 hold i fodbold, hvis point kvoten for overlevelse i rækken skulle indfries. At dagens modstander var Hirtshals, som var rækkens nr. 2, var helt underordnet i denne sammenhæng. Der skulle point i Dogger banken og allerhelst 3.

Vikarierende træner i Anders Mortensen havde gjort sit hjemmearbejde og havde analyseret modstanderen til punkt og prikke. Undervurdering og blot en kamp der skal overstås er sandsynligvis, hvad vores gæster har i hovedet og i benende og det er der vores chance er, var de bevingede ord fra head coach Anders ?bager?.

I det bagerste forsvar var cykelhandler Ole Pedersen hidkaldt som bremseklods og han havde det gear ekstra med, som bevirkede at Skagen holdet kunne lukke helt og holdent af i forsvaret. Det gav endvidere det udbytte at anfører Tommy Fuglsang kunne agere i en rolle, som en mere fri fugl med et større overskud og mulighed for at skyde med frem til støtte for angriberne.

Og i front har man så efterhånden fået sin storbomber, Brian Strauss i noget der igen minder om en rigtig god form og han var da også denne dag på Spar Nord Arena med i alt det offensive, Skagen holdet kunne diske op med og det var ikke så lidt endda på denne smukke konfirmationslørdag.

Starten på kampen var en følende hinanden på gællerne og man skulle helt hen i det 39. min. før den første alvorlige chance opstod. Et flot lagt frispark af Brian Strauss, hvis indlæg først blev forsøgt headet i mål af Casper Mosberg, men dog missede sit forsøg. I stedet røg bolden hen til Mikkel Sonnesen, men også hans store hovedstødschance blev forspildt.

Gæsterne fra Hirtshals kom kun til fadet via nogle godt lagte hjørnespark, som i den 1. halvleg voldte Skagen forsvaret nogle problemer, men i det 44. min. havde hjemmeholdet luret tricket af og et godt hjørnespark var tæt på at ende i rusen hos Hirtshals keeperen.

I pausen havde træner Anders ?bager? slået stort brød op og han kunne fastslå til Skagen holdet, at i den her kamp tager vi alle 3 point. Det går fint og det bliver bedre endnu i takt med at vores gæster bliver frustreret over manglende scoringer. Citat slut.

Om Anders Mortensen havde brugt ekkolod eller andet teknisk hjælpemiddel i sit hjemmearbejde, for at kunne forudsige denne prognose, skal undertegnede lade være usagt, men faktum var at gæsterne overhovedet ikke blev lukket ind i kampen i de sidste 45 min.

Og da topscorer Brian Strauss oven i købet begyndte at vade i målchancer, som en anden bundgarnsfisker i vaders var kimen lagt til 3 behagelige og lune point.

Der var spillet 8 min. af halvlegen og Brian Strauss kunne score sit første mål i kampen og bringe hjemmeholdet foran 1-0.

11 min. senere kunne Strauss sende Hirtshals til fuld tælling med sin scoring til 2-0.

Gæsterne havde kapituleret og det kunne nemt havde blevet en seriøs lussing til topholdet.

I det 27. min. kunne Brian Eggert heade Brian Strauss helt fri, men bolden stødte på en knold i skudøjeblikket og forsøget røg langt over mål.

Kort tid efter kunne Strauss så sende et frispark lige i fødderne af Brian Eggert, men den gode Eggerts ben er kolde som eskimo is lige i øjeblikket.

I kampens døende minutter nåede en godt kæmpende Brian Strauss lige at brænde en kæmpechance, da han et par meter fra mållinjen fik bolden drejet uden om en solgt Hirtshals keeper.

En stor indsats af hele holdet banede vejen for sæsonens første sejr og udsigten til at komme på den rigtige side af nedrykningsstregen er nu blevet meget mere synlig. Der er nu 3 point op til den rigtige side af stregen.

Næste weekend er der atter hjemmekamp og her er det vigtigt, at den gode indsats følges op med yderligere point på kontoen. Desværre ser det ud som om, at man må undvære sin ?bomber? Brian Strauss, så hvis der er nogle der sidder derhjemme med et par støvler med mål i, er man hjertelig velkommen til træning tirsdag og torsdag. Resten skal Skagen holdet nok klare.

Man of the match : Tommy K. Fuglsang.

Ps : Casper Mosberg lå længe til den, men måtte midtvejs i 2. halvleg forlade banen med 2 lunger mindre. Hvis der er nogle der finder dem er man meget velkommen til at kontakte Casper.


Billede nr. 1: Strauss frispark hvor først Casper Mosberg (liggende) forsøger at heade bolden i mål. Bolden smutter hen til Mikkel Sonnesen som også forsøger uden held.
Billede nr. 2 : Hjørnespark i halvlegens sidste min. er tæt ved at gå i mål.
Billede nr. 3 : Brian Strauss frispark som Brian Eggert (med nr. 9) er tæt på at få sidste fod på.


Med venlig hilsen
Jan Ole Skatka.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
LKB-CUP 2012 fortsætter (opdateret)
19-05-2012 10:41:00
Efter en tur i Fårup Sommerland fredag skulle SIKs U13-Piger i dag lørdag fortsætte kampene i cuppen. Efter de første 2 kampe i torsdags ligger pigerne til at spille semifinale men lørdag morgens kamp mod Hadsten skulle vise om pigerne skulle blive nr. 1 eller 2 i deres pulje.
0
LKB-CUP 2012 er i gang
17-05-2012 18:23:00
For 3. år i træk deltager SIK med pigehold til LKB-CUP. Det er i år 32. gang der afholdes LKB-CUP i Gistrup syd for Aalborg som hvert år ligger i forbindelse med Kr. Himmelfart i år fra 17. - 20. maj. Ved indmarchen hvor alle 2500 spillere samledes på stadion var der taler, garder-musik og flag fra Tyskland, Norge og Danmark gik til tops i flagstængerne, mens de respektive nationalsange blev afspillet.
0
Sponsorer til Brøndby kampen.
14-05-2012 20:01:00
For at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at arrangerer en 25 års jubilæums-/revanchekamp mod Brøndby IF har klubben været ude for at sælge reklametrøjer, pølsebilletter og kampsponsorat.
0
Sejr til U13 Piger
14-05-2012 19:34:00
Med træner på ferie og Kåre og Morten på sidelinien som "substitutter" kunne U13 Piger, selvom der var afbud fra førstevalg på målmands posten, sikre sig en sejr på 4 - 1 over Vraa/Børglum i en spændende kamp.
0
Konfirmationer
06-05-2012 09:33:00
Der har over weekenden været en del konfirmationer i Skagen. Vi har både haft spillere der er blevet konfirmeret og spilleres søskende.
0
Hovedsponsor
Spar Nord Bank

Hjemmesidesponsor


Tøjsponsor


 
Bliv medlem af
SIK´s Venner
Støt SIK´s Venner
-de støtter ungdomsarbejdet i SIK.
 
Målsponsor
i SIK
Mål-sponsor
Bliv målsponsor i SIK. Læs mere...
 
Spar Nord
Spar Nord
- med på sidelinien når SIK spiller bold.
 
Hjertestarter
Trygfonden
Hjertestarter
Vi er en del af hjertestarter netværket
 
Støt SIK -
Danske Spil
Danske Spil
- Hvis du alligevel spiller kan du støtte SIK når du gør det. Se hvrodan her.
 
Støt SIK
- ForeningsEl
ForeningsEl
Støt SIK hver gang du tænder på kontakten
 
Mød SIK
på facebook
Facebook
Skagen Idræts Klubs officielle facebookside.
 
Skaw Cup
Skaw Cup
Klubbens samarbejds-
partner i Skaw Cup.